Jeg kan lige så godt sige det med det samme – det dér med telt og camping er bare slet ikke mig. Bevares, jeg har da boet i lerklinet hytte på Elefantine Øen i Egypten i en hel uge, i yurt i det Indre Mongoliet, på tømmerflåde i flere døgn i Thailand og meget andet sjovt gennem tiden – med et kulturelt formål, og for at se storslået natur. Jeg har sågar været på sejlerferie en sommerferieuge i det danske ø-hav engang, med Ærø som mål. Hvor komforten var nogenlunde den samme… Altså, ret præcist når det ikke kunne lade sig gøre anderledes. For jeg vil altså ikke ret gerne undvære en ordentlig seng, ordentligt bad, early morning tea, og sådan :). Og så bryder jeg mig meget lidt om kakerlakker…
![]() |
Omelet med kantareller fra Cobb, muffins med pinjekerner og courgetter, bressaola og tomatsalat |
Derfor havde jeg noget helt andet i tankerne, da jeg købte min lille Cobb grill for en måneds tid siden. Min Weber Q120 gasgrill havde tabt tændingsknappen, og jeg selv var ved at sprænge en sikring, da den nye tændingsknap – efter 6 ugers ventetid – alligevel ikke virkede. Jeg er ikke så vild med gas efter en ulykke i min barndom. Ikke slemt, men alligevel nok til at jeg aldrig kommer til at føle mig tryg ved gas.
og har haft det i mange år. Hun har både gaskomfur og kulgrill, og bruger sin lille terrasse som udvidet køkken. Det er overhovedet ikke fancy. Men det fylder ingenting, og det virker. Og så er det helt og aldeles hendes domæne. Her kommer ingen ægtemand og hjælper med at tænde op, det klarer hun selv. Men han nyder resultatet.
![]() |
Tomatsuppe med fine bønner og hele hvidløg, i “wok” på Cobb |
Dimensioneringen her er meget vigtig – jeg ville gerne have noget, der kan bruges i dagligdagen. En stor festgrill er til et helt andet formål.
![]() |
Fra venstre: Pande, grillrist, wok, standardrist, forhøjet rist |
Det bedste af det hele er efter min mening, at næsten alle riste/potter/pander man kan få til Cobb, er Teflon-belagte. De er super nemme at rengøre, og det er resten af grillen også. OK, måske er det Danmarks reneste grill… Men det er nu engang dét, jeg har det bedst med.
Cobb er vistnok i virkeligheden en ovn, med den måde cirkulationen fungerer på. Den ryger ikke, og det er fordi fedt og væske løber i “voldgraven” (bunden, hvor kulkammeret er hævet på en lille sokkel), og slet ikke kommer i kontakt med kullene. Selvom der er en lille smule røg under optænding, er det så lidt, at min underbo overhovedet ikke har kommenteret det! Det er rigtig dejligt at undgå røgen selv.
Optænding tager 15-20 min., men gider man ikke vente, kan man bruge “Cobblestone”, én stor briket, der er blandet op med brændbare emner, som er klar – på 5 min. Det er simpelthen vanvittigt praktisk. I øvrigt også godt, hvis man vil være sikker på kraftig nok varme til at grille en hel kylling eller steg.
![]() |
“Voldgraven” samt kulkammer |
Selvom den virker meget lille, har den et fint grillareal. Og så må man ikke glemme, at bunden også kan bruges. Hér kan man bage kartofler og majs, eller fylde 2,5 dl vand/vin/bouillon i, for at dampe fisk eller kylling på risten ovenover. Der kan også lægges røgflis, hvis man gerne vil have lidt røgaroma.